Vores behandlingsmodel – først begrebet, så mennesket
Kompagniets behandling er bygget over en model, der kombinerer to faglige tilgange: protreptik og psykologi. Samme tema undersøges over to uger i træk – først filosofisk og almengjort, derefter personligt og psykologisk. Det er en systematisk og dokumenteret vej ind i det svære, der skaber afstand nok til refleksion og nærhed nok til forandring. Modellen er undersøgt kvalitativt ved Copenhagen Business School og er integreret i alle Kompagniets behandlingsforløb – fra ambulant behandling til dagbehandling og efterbehandling.Marievej 3, 2630 Taastrup · info@kompagniet.nu · Kommunalt godkendt §101
16 uger
Grundstruktur i behandlingsforløbet
2-ugers rytme
Protreptik + psykologi i skift
CBS
Dokumenteret ved Copenhagen Business School
Alle forløb
Integreret i dag-, ambulant og efterbehandling
Hvorfor begynde med begrebet – ikke med dig?
I en traditionel psykologisk samtale starter man typisk med det personlige. En behandler spørger: “Hvordan kan det være, at du ikke føler dig god nok?” Spørgsmålet er præcist – men det aktiverer ofte automatiske forsvarsmekanismer. Borgeren skal forklare sig, forsvare sig eller fralægge sig ansvar, inden refleksionen er begyndt.
Kompagniets behandlingsmodel starter et andet sted. Vi undersøger begrebet som et fælles menneskeligt fænomen, inden vi undersøger det personlige. Vi spørger ikke: “Hvad skammer du dig over?” Vi spørger: “Hvad er skam egentlig?”
Først bliver vi klogere på skam.
Derefter kan vi blive klogere på min skam.Kompagniets behandlingsfilosofi
Det giver borgeren mulighed for at nærme sig svære temaer med nysgerrighed i stedet for forsvar. Og det skaber et mere nuanceret sprog for noget, der måske hidtil primært har været oplevet som en følelse eller en automatisk reaktion.
Sådan ser 2-ugers rytmen ud
Hvert tema — fx skam, kontrol, tab, mod eller tillid — undersøges over to sammenhængende uger. Ugerne supplerer hinanden og kan ikke stå alene.
UGE 1 · PROTREPTIK
Begrebet undersøges
Begreb → sprog → nuancer → refleksion
Vi undersøger temaet filosofisk og almengjort. Hvad er det egentlig? Hvornår opstår det? Hvad er det gode ved det? Vi leder ikke efter ét rigtigt svar — vi udvider forståelsen. Borgeren behøver ikke eksponere sig personligt endnu.
UGE 2 · PSYKOLOGI
Mennesket undersøges
Mig → historie → mønstre → følelser → handling
Nu kobles begrebet til borgerens eget liv. Hvornår mærker jeg det selv? Hvor har jeg lært det? Hvad sker der med mig, når jeg mærker det? Hvilken rolle har det spillet i mit misbrug? Det er her, psykologien arbejder videre.
Fem protreptiske spørgsmål om skam
Skam er et centralt tema i mange misbrugsforløb — og et af de sværeste at tale direkte om. Her er eksempler på, hvordan en protreptisk session om skam kan se ud. Spørgsmålene bevæger sig gradvist fra det abstrakte mod det personlige:
DET DEFINERENDE
Hvad er skam egentlig – og hvornår bliver noget til skam?
Vi undersøger begrebet uden at lede efter ét rigtigt svar. Formålet er at udvide forståelsen og skabe et fælles sprog.
DET AFGRÆNSENDE
Hvis skyld handler om noget, man har gjort – handler skam så om noget, man er?
Vi skelner mellem begreber. “Jeg gjorde noget forkert” er ikke det samme som “der er noget forkert ved mig”.
DET EMOTIONALISERENDE
Hvis skam havde en temperatur – ville den så være varm eller kold?
Samtalen bevæger sig fra det intellektuelle mod det sanselige og emotionelle – uden endnu at blive personlig.
DEN PASSENDE FORSTYRRELSE
Hvad er det gode ved skam?
Et uventet spørgsmål udfordrer det automatiske svar. Skam kan fortælle noget om vores værdier – og både beskytte og begrænse.
DILEMMAET
Hvad ville der ske med et menneske, hvis det slet ikke kunne føle skam?
Spørgsmålet behøver ikke et færdigt svar. Det kan tages med videre og fortsætte refleksionen efter samtalen.
Ugen efter: fra “man” til “jeg”
Efter den protreptiske uge har borgeren allerede arbejdet med skam fra flere vinkler. Der er opstået ord, nuancer og spørgsmål — uden nødvendigvis at kræve direkte personlig eksponering fra begyndelsen. Nu kan de samme spørgsmål stilles personligt:
Hvornår mærker jeg selv skam?
Hvad sker der med mig, når jeg føler mig utilstrækkelig?
Hvor har jeg lært, hvad jeg skal skamme mig over?
Hvilken betydning har skam haft for mit misbrug?
Nu kobles begrebet direkte til borgerens historie, mønstre, følelser og handlinger. Det er her, psykologien arbejder videre.
Hvad giver kombinationen af protreptik og psykologi?
De to tilgange supplerer hinanden og skaber tilsammen noget, ingen af dem kan alene:
Mere symmetri
Behandleren er ekspert i processen — ikke i borgerens svar. Det skaber oplevelsen af at blive mødt i øjenhøjde frem for at blive analyseret.
Uden om forsvaret
Svære temaer undersøges indirekte, så automatiske forsvar i mindre grad styrer samtalen. Borgeren behøver ikke forsvare sig, inden han er begyndt at tænke.
Bevidstgørelse og nyt sprog
Borgeren opdager nye nuancer i egne tanker, emotioner og handlinger — og får et præcisere sprog for det, der tidligere kun var en følelse eller en vane.
Fra "jeg" til "man"
Almengørelsen skaber afstand til den fastlåste personlige fortælling og åbner for, at der kan være flere forståelser og flere muligheder.
Passende forstyrrelse
Et uventet spørgsmål gør det gamle svar mindre selvfølgeligt og åbner nye perspektiver og handlemuligheder — uden at det føles som et pres.
To optikker, ét menneske
Filosofien undersøger begrebet. Psykologien undersøger menneskets historie med begrebet. Begge er nødvendige for en varig forandring.
Hvor i Kompagniets behandling indgår protreptikken?
Behandlingsmodellen er ikke forbeholdt ét tilbud — den er fundamentet for alle Kompagniets forløb:
Dagbehandling
2-ugers rytmen med protreptisk og psykologisk uge er struktureret ind i det modulopbyggede dagbehandlingsforløb fra dag ét.
Efterbehandling (Modul 4)
De 16 uger i efterbehandlingen er struktureret som 8 tematiske forløb, hvert med en protreptisk og en psykologisk uge. Det er her modellen træder mest tydeligt frem.
Individuelle ambulante samtaleforløb
Protreptikken indgår som terapeutisk redskab i individuelle samtaler, tilpasset borgerens forløb og tematiske fokus.
Ungebehandling
Den filosofiske begrebsundersøgelse er tilpasset yngre borgere og fungerer som en skånsom indgang til svære temaer om identitet, valg og misbrug.
Ofte stillede spørgsmål om behandlingsmodellen
Hvad er protreptik?
Protreptik er en filosofisk dialogform med rødder hos Aristoteles. I Kompagniets behandlingsmodel bruges protreptikken til at undersøge begreber som skam, kontrol, tab, mod og tillid som fælles menneskelige fænomener – inden de undersøges i relation til borgerens personlige historie og misbrug. Formålet er at skabe et mere nuanceret sprog og reducere de automatiske forsvarsreaktioner, der ofte aktiveres, når svære temaer berøres direkte.
Hvad er forskellen på protreptik og psykoterapi?
Psykoterapi arbejder med borgerens personlige historia, mønstre, følelser og handlinger. Protreptikken arbejder i første omgang med begreber og fænomener som almenmenneskelige størrelser – uden at gå direkte til det personlige. De to tilgange er komplementære: protreptikken åbner en anden dør ind til det personlige arbejde, som psykologien derefter kan gå igennem.
Er modellen dokumenteret og videnskabeligt undersøgt?
Kombinationen af protreptik og psykologi i misbrugsbehandling er undersøgt kvalitativt i Jack Kure Købkes masterprojekt (2020) og i kandidatspecialet "Praktikeren, der har fået fat i protreptikken" ved Copenhagen Business School (2021). Undersøgelserne beskriver fund, mekanismer og indikatorer – ikke kontrolleret behandlingseffekt. Kompagniet er et af de eneste behandlingssteder i Danmark, der systematisk anvender denne kombination.
Hvem udviklede modellen?
Kompagniets behandlingsmodel er udviklet internt af Kompagniets fagteam på baggrund af praktisk erfaring med protreptik i misbrugsbehandling siden 2012. Den teoretiske baggrund for protreptikken stammer fra filosoffen Ole Fogh Kirkeby, der har moderniseret og videreudviklet den aristoteliske tradition. Metodens anvendelse i misbrugsbehandling er Kompagniets eget bidrag til feltet.
Kan alle borgere have gavn af denne tilgang?
Akademisk dokumentation: Metoden er undersøgt kvalitativt i Jack Kure Købkes masterprojekt (2020) og i kandidatspecialet "Praktikeren, der har fået fat i protreptikken", Copenhagen Business School (2021). Undersøgelserne beskriver fund, mekanismer og indikatorer – ikke kontrolleret behandlingseffekt.
Protreptik og psykologi i misbrugsbehandling – Kompagniets model
Kompagniet er et af de eneste misbrugsbehandlingssteder i Danmark, der systematisk kombinerer protreptik og psykologi i et struktureret 16-ugers behandlingsforløb. Modellen bygger på det aristoteliske princip om filosofisk begrebsundersøgelse som vejen til personlig indsigt – og på den erkendelse, at mennesker i krise lettere kan undersøge svære temaer, når de først adresseres som fælles menneskelige fænomener frem for personlige svagheder.
I praksis veksles der i behandlingen og efterbehandlingen mellem protreptiske uger og psykologiske uger i en fast 2-ugers rytme. Et tema – fx skam, kontrol, tab eller tillid – undersøges filosofisk i uge ét og personligt i uge to. Det skaber sammenhæng, dybde og en progression, der er meningsfuld for borgeren.
Metoden er undersøgt akademisk ved Copenhagen Business School (2020 og 2021) og er integreret i Kompagniets dag-, ambulant og efterbehandlingsforløb samt i ungebehandlingen til borgere fra 14 år.
Nysgerrig på, hvad behandlingen konkret indebærer?
Ring til os for en fortrolig og uforpligtende samtale om vores behandlingstilbud og behandlingsmodel. Vi fortæller gerne mere om, hvordan protreptik og psykologi indgår i netop det forløb, der er relevant for dig.Kompagniet · Marievej 3, 2630 Taastrup · info@kompagniet.nu